Hvis du har hørt Ed Sheeran’s “Galway Girl”, har du også hørt Beoga. Det er nemlig den nordirske gruppe, der sammen med fløjtenisten Brian Finnegan står for de irske toner, der kendetegner sangen, der i starten af 2017 har taget hele verden med storm. Tonerne stammer fra nummeret “Minute 5” fra Beogas album “How to Tune a Fish” (2011).

Gruppen medvirker desuden på Ed Sheeran-sangen “Nancy Mulligan”. Men længe før Ed Sheeran blev forelsket i det irske band, var Beoga et af de unge bands, der omkring årtusindskiftet var med til at sparke en ny bølge af irsk trad-musik i gang. Her blev traditionelle melodier og sange en del af storslåede arrangementer, der var med til at vinde et nyt publikum til den irske musik. Beogas unikke lyd hænger sammen med de to harmonikaer, der spilles af Damian McKee og Seán Óg Graham, der også spiller i guitar i bandet. Derudover består gruppen pianist Liam Bradley, bodhran-spiller Eamon Murray og Niamh Dunne, der synger og spiller violin. Beoga har turneret i det meste af verden og gruppens syvende album “Before We Change our Mind” udkom i 2016.

Køb billet

Vil du høre musikken live?

Køb 4-dages partout-armbånd til Tønder Festival
Køb billet
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone