Bemærk at Dorthe Gerlach også medvirker i Women’s Circle lørdag eftermiddag
OG er vært for Gentlemen’s Circle søndag eftermiddag!

Dorthe Gerlach er kendt fra duoen Hush, men har siden 2014 fokuseret på sin solokarriere. I 2015 udgav Dorthe Gerlach soloalbummet ”Natlys” med 11 sange på dansk. Hvor Hush arbejder med engelsksproget country-pop, er Dorthe Gerlachs egne danske sange et personligt statement. ”En mørk popplade med masser af rumklang” har Dorthe Gerlach selv kaldt udgivelsen. Ud over soloudgivelsen og en større turné i 2015 har Dorthe Gerlach blandt andet arbejdet sammen med jazzbassisten Chris Minh Doky.

Nu gælder det Tønder Festival, hvor Dorthe Gerlach optræder både solo og med Hush, som efter en længere pause vender tilbage på livescenen. Den anden halvdel af Hush er guitaristen Michael Hartmann, som i øvrigt også har produceret Gerlachs soloalbum ”Natlys”. Hush fik stor succes med debutalbummet ”A Lifetime” i 2004 og opnåede med denne og øvrige senere udgivelser et salg på flere end 100.000 album. Gruppen har været nomineret fem gange til Danish Music Awards.

Køb billet

Vil du høre musikken live?

Køb 4-dages partout-armbånd til Tønder Festival
Køb billet
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone