Fra Glasgow kommer denne nye kvintet med medlemmer fra blandt andre Mànran, Rura og Talisk. Gruppen griber grundigt fat i den traditionelle irske og skotske musik, og ifølge bodhránspiller Adam Brown, ”har det bare fungeret, siden vi første gang satte os ned og spillede sammen”.

Stilmæssigt er det den ægte og utilslørede traditionsmusik, Ìmar byder på. Sammenlagt og via de bands, de hver især spiller i, kan de fem medlemmer mønstre en lang række priser så som BBC Young Folk Award og flere All-Britain og All-Ireland titler inden for den traditionelle musik. Alle fem medlemmer kender hinanden fra Glasgows meget aktive musikscene og via
Comhaltas Ceoltoiri Éireann, et netværk for den irske traditionsmusik.

Medlemmerne i Ìmar er: Adam Brown, bodhrán, (Rura), Ryan Murphy, uilleann pipe, fløjte, (Mànran), Tomás Callister, violin, Adam Rhodes, bouzouki, (begge Barrule/Mabon), og Mohsen Amini, concertina (Talisk).

Køb billet

Vil du høre musikken live?

Køb 4-dages partout-armbånd til Tønder Festival
Køb billet
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone