Det var Steve Earles sang ”Rich Man’s War”, der fik John Moreland til at tage skridtet fra hardcore metal til folkemusikken. Han kommer fra Tulsa i Oklahoma, og stemmen er hærdet af det samme støv, som Woody Guthrie beskrev i sine Dust Bowl-sange, og de beslægtede musikalske rødder borer sig dybt ned i John Morelands sange. I sine tekster knuser han håbene og drømmene på dem, der lever på kanten i en by i udkanten af USA, der hvor recessionen og desperationen har bidt sig fast.

John Moreland har udgivet seks album og tre EP’er på knap ti år både i eget navn og med de to heartrockende konstellationer Black Gold Band og The Dust Bowl Souls, hvor inspirationen fra Earle stikker hovedet frem. Det seneste album hedder ”High on Tulsa Heat” (2015) og byder på de stille folk-ballader og mere rockende arrangementer. John Moreland besøgte Danmark i januar 2016, hvor han var support for Jason Isbell i Vega. Nu er han tilbage, og koncerten i Tønder er hans eneste i Danmark i sommeren 2017.

Køb billet

Vil du høre musikken live?

Køb 4-dages partout-armbånd til Tønder Festival
Køb billet
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone