Titlen på det seneste album ”Introducing Karl Blau” er lidt misvisende i betragtning af, at Karl Blau har mere end 40 udgivelser bag sig som sanger og sangskriver. Han kommer fra det nordvestligste hjørne af USA, midt i mellem de kulturpulserende metropoler Seattle og Vancouver. Som en del af Knw-Yr-Own/K Records-kollektivet har Karl Blau gravet sig i gennem mange musikalske udtryk i gennem sin 20-årige karriere, og han er blevet omtalt som en af heltene på indie-scenen i Nord-vesten.

Tager man en tur ned i gennem Karl Blaus imponerende bagkatalog, støder man på masser af variation og stor nysgerrighed for tidens strømninger. På ”Introducing Karl Blau” har han sadlet om, og med stjerneproducer Tucker Martine (bl.a. The Avett Brothers, The Decemberists og My Morning Jacket) bag knapperne, bliver vi introduceret til en iørefaldende country-crooner, der fortolker store sangskrivere som Townes van Zandt, Waylon Jennings og Tom Rush. Tønder Festival er eneste danske festival i 2017 for Karl Blau og band.
(Pressefoto: Jaason Quigley)

Køb billet

Vil du høre musikken live?

Køb 4-dages partout-armbånd til Tønder Festival
Køb billet
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone