Musikken snor sig elegant og med stilsikker respekt rundt om folkemusikken og traditionerne fra Louisiana og Haiti med afstikkere til klassiske genrer. Leyla McCalla er født i New York 1985, og hendes forældre er fra Haiti. Kulturen fra Haiti og kampen for menneskerettigheder fyldte godt i barndomshjemmet, og bevidstheden om rødder og kulturbaggrund er en naturlig del af Leyla McCalla musikalske univers. Leyla McCalla er klassisk uddannet cellist og spiller desuden banjo og guitar.

Hun bor i dag i New Orleans, og cajun og øvrig Louisiana-kultur er i høj grad med inde i billedet for den alsidige kunstner. Hun har indspillet og turneret med Carolina Chocolate Drops (som i øvrigt gæstede Tønder i 2013) og udgav i 2014 soloalbummet ”Vari-Coloured Song” – en hyldest til den afro-amerikanske digter og aktivist Langston Hughes. I foråret 2016 udkom hendes andet album, ”A Day For The Hunter, A Day For The Prey”. For første gang solo i Danmark og eneste danske festival i 2017.

Køb billet

Vil du høre musikken live?

Køb 4-dages partout-armbånd til Tønder Festival
Køb billet
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone