Fra Vancouver i Canada kommer denne storm af en trio, der blæser hen over Canadas musikscener lige nu. De tre musikere tilbyder en særdeles kvalificeret blanding af folk, rock, pop og en skefuld Westcoast-growl. Lyden er stor, vokalerne stærke og sangene vedkommende. De tre medlemmer, Christopher Arruda, Ryan McMahon og Cory Woodward, er alle sangskrivere og solister.

De slog kludene sammen i 2012 og udgav året efter deres selvproducerede EP ”We’d Be Good Men” med seks egne sange samt et enkelt cover, nemlig Ray LaMontagnes ”Henry Nearly Killed Me”. Udgivelsen gav genlyd fra Vancouver til Halifax, og trioen turnerede flittigt i Canada de følgende år. I februar 2017 er Lion Bear Fox ude med et fuldlængde-album, der uden tvivl vil bringe dem videre ud i verden. Publikum kan glæde sig til dette scoop fra Canada, og som mange gange tidligere er Tønder Festival på dupperne og præsenterer et navn, der tordner mod toppen.
(Pressefoto: Tyler Simpson)

Køb billet

Vil du høre musikken live?

Køb 4-dages partout-armbånd til Tønder Festival
Køb billet
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone