Et længe næret ønske er gået i opfyldelse. Lucinda Williams kommer til Tønder, og det bliver den eneste koncert, det amerikanske topnavn giver i Danmark i sommeren 2017.
Begrebet americana giver god mening, når det drejer sig om Lucinda Williams. Den 63-årige sangerinde og sangskriver har lige siden sine første livekoncerter og udgivelser i 70’erne stået på en solid grund af country, folk og blues.

Langsomt op gennem de følgende årtier slog Lucinda Williams sit navn fast med blandt andet albummet ”Lucinda Williams” (1988). Sangen ”Passionate Kisses” herfra blev senere et kæmpehit for Mary Chapin Carpenter, og Lucinda Williams fik en Grammy for Best Country Song i 1994. Det var dog albummet ”Car Wheels On A Gravel Road” fra 1998, der skabte det store gennembrud. Siden har Lucinda Williams udgivet otte album med ”The Ghosts of Highway 20” fra 2016 som det seneste. Hun har vundet flere Grammyer og Americana Awards og været nomineret talrige gange.

Lucinda Williams har ikke overrendt Danmark. Koncerten på Tønder Festival bliver nummer fem herhjemme. I 2013 var hun i DR Koncerthuset, i 2009 på Roskilde Festival, og i 2007 på Vega i København og Voxhall i Aarhus.

(Pressefoto: David McClister)

Køb billet

Vil du høre musikken live?

Køb 4-dages partout-armbånd til Tønder Festival
Køb billet
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone