I 1991 bragede Marc Cohn igennem med hittet ”Walking In Memphis”. Sangen var med på hans debutalbum ”Marc Cohn” og bragte sangskriveren og sangeren op i toppen af den amerikanske musikverden. Marc Cohn er født i 1959 i Ohio. Han flyttede som helt ung til New York og fik foden inden for som sessionmusiker. I 1989 arbejdede han som backingmusiker på Tracy Chapmans andet album.

Det bragte ham i kontakt med blandt andre produceren og multimusikeren John Leventhal – som publikum i Tønder oplevede i 2016 som guitarist sammen med Rosanne Cash. Efter debutalbummet i 1991 gik det rask fremad, og Marc Cohn har arbejdet og indspillet med navne som Bonnie Raitt, David Crosby, Graham Nash og Jackson Browne.

I august 2005 blev Marc Cohn skudt ved et overfald efter en koncert i Denver, Colorado. Han overlevede mirakuløst, men led i tiden efter af posttraumatisk stress. Han kom tilbage til musikken og scenerne og er i dag særdeles aktiv ikke mindst som turnerende kunstner.

Køb billet

Vil du høre musikken live?

Køb 4-dages partout-armbånd til Tønder Festival
Køb billet
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone