Han var på Tønder Festival i 2016, 33-årige Mick Flannery fra Irland. En sangskriver og sanger med meget på hjerte og med en stemme med sjælden smerte og intensitet. Publikum kan glæde sig til at opleve ham igen og til at lytte til nogle af hans sange fra det seneste album, ”I Own You” (oktober 2016). Et album, hvor han efter eget udsagn har lagt ”50 procent mere social bevidsthed ind”.

Det ytrer sig blandt andet i tekster inspireret af det moderne digitale liv og Black Live Matters. Mick Flannerys karriere som sangskriver begyndte, da han som helt ung rejste rundt i USA og tilmeldte sig en sangskriverkonkurrence i Nashville. Han udgav sit første album ”Evening Train” i 2007, og siden har han slået sit navn fast både i Irland og på den internationale scene. Inspirationen kommer fra navne som Leonard Cohen, Bob Dylan og Tom Waits. Gennem sin karriere, fem albumudgivelser og massiv turnéaktivitet befinder Mick Flannery sig i toppen af den irske musikscene.

Køb billet

Vil du høre musikken live?

Køb 4-dages partout-armbånd til Tønder Festival
Køb billet
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone