Ungarsk roma-musik i verdensklasse. Romengo er et af Ungarns bedste bands inden for genren, og gruppens fem medlemmer mestrer den traditionelle olah-gypsy folkemusik til fulde. Musikken er dels traditionelle folkesange, og musik hentet fra romakulturen, og dels gruppens egne sange og kompositioner. Romengo har eksisteret siden 2004 og har markeret sig stærkt med koncerter over alt i Europa samt i blandt andet Korea og Indien.

Gruppen har udgivet to album, ”Kétháné” (2010), og ”Nagyecsed-Budapest” (2014). Begge udgivelser er landet i toppen af de europæiske hitlister for verdensmusik. Gruppens sangerinde, Mónika Lakatos, har modtaget flere priser, blandt andet The Ethnic Minority Award i 2014 og The Anna Lindh Award i 2007.

Romengo repræsenterer den traditionelle roma-musik, men er også med til at udvide musikkens grænser gennem samarbejde med musikere fra andre genrer. For eksempel har gruppens optrådt sammen med det tyske Mendelssohn Chamber Orchestra og den indiske sanger Sumitra.

(Foto: Céline Mejia)

Køb billet

Vil du høre musikken live?

Køb 4-dages partout-armbånd til Tønder Festival
Køb billet
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone