Med storslåede koncerter i 2015 med Sturgill Simpson og sidste år med Jason Isbell og Margo Price er publikummet i Tønder allerede blevet præsenteret for nogle stykker af tidens toneangivende countrysangere. Sam Outlaw er på vej til at nå samme højder med stærke og ærlige sange, der driver af vemod. Debutalbummet ”Angeleno” udkom i 2015 og er produceret af Ry og Joachim Cooder.

Her skaber Sam Outlaw sin egen sydcaliforniske countrylyd, der bygger på Bakersfield’s Telecaster-twang og sluttressernes countryrock fra Los Angeles, som Gram Parsons i særdeleshed samt The Byrds og The Flying Burrito Brothers var eksponenter for. Interessen for ”Angeleno” har sendt Sam Outlaw ud på adskillige turneer i Europa og flere hundrede koncerter i USA. Albummet vandt i februar i år prisen som International Album of The Year ved The UK Americana Awards 2017. Sam Outlaw kommer til Tønder med en ny plade i tasken. Titlen er ”Tenderheart”, og her får han hjælpe af bl.a. Taylor Goldsmith (Dawes) og Bo Koster (My Morning Jacket). Det bliver Sam Outlaw´s eneste danske festival i 2017.

Køb billet

Vil du høre musikken live?

Køb 4-dages partout-armbånd til Tønder Festival
Køb billet
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone