Et af de stærkeste og mest sejlivede navne på den danske scene. Annisette Koppel er i front hos Savage Rose, der kan fejre 50 års jubilæum i 2017. Historien om The Savage Rose er lige så vild og enestående, som sangerinden Annisette er på scenen. Et band, der til stadighed udvikler sig og ikke går på kompromis. Et band, der har skiftet ud på pladserne mange gange, men som bevarer en helt særlig sjæl.

Selv om det nu er ti år siden, at komponisten og tangentspilleren Thomas Koppel døde, er The Savage Rose fortsat med Annisette Koppel som hovedfigur og garant for bandets historie, sound og udtryk.

Der går en lige linje fra debutalbummet ”The Savage Rose” i 1968 til det seneste ”Roots Of The Wasteland” fra 2014. Blandt de mange album i rækken er det værd at nævne milepæle som ”Dødens Triumf” (1972), ”Wild Child” (1973) og ”Black Angel” (1995). The Savage Rose er dansk musikhistorie, og genremæssigt er de umulige at putte i bås. Klassisk, rock, blues, soul, folk, de har taget det hele ind. Og 68-årige Annisettes vokal har altid været i en klasse for sig.

Besøg bandets hjemmeside
Se bandet på Youtube
Køb billet

Vil du høre musikken live?

Køb 4-dages partout-armbånd til Tønder Festival
Køb billet
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone