Trad.Attack! har en klar mission: De skal spille i alle lande i verden. Indtil videre står 28 lande på listen, og der er således 168 tilbage. Danmark kom på listen i 2015, da de spillede på Balders Plads i København som en del af det program, ROSA præsenterede på Copenhagen Jazz Festival.

Her kunne et par hundrede mennesker gynge og hoppe med til nyskabende estisk folkemusik, hvor samples med gamle autentiske optagelser gled sammen med pumpende rytmer og hurtige melodier. Estland har stærke folkemusiktraditioner, både hvad angår sange, melodier og dans, og der er stor nysgerrighed for at udforske og eksperimentere med musikken. Især omkring byen Viljandi lever traditionerne videre, og den store Viljandi Folk Music Festival afholdes i byen. Trad.Attack! er det største estiske folk-band, og med flere Estonian Music Awards på kaminhylden har de opnået stjernestatus i hjemlandet.

Køb billet

Vil du høre musikken live?

Køb 4-dages partout-armbånd til Tønder Festival
Køb billet
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone