Publikum i Tønder har de seneste to år haft stor glæde af energibomberne i det syv mand store New Orleans-band King James & The Special Men med sangeren Jimmy Horn i spidsen. Funky og klassisk New Orleans rhythm ’n’ blues med tråde tilbage til Roy Brown, Fats Domino og Professor Longhair importeret direkte fra gaderne i New Orleans.

I år bliver oplevelsen skruet helt op, når bandet får følgeskab af Young Seminole Hunters – vaskeægte Mardi Gras Indians i imponerende og farverigt udstyr. Mardi Gras Indians optræder i parader til det årlige karneval Mardi Gras og er klædt i opfindsomme og farvestrålende gevandter inspireret af historiske klædedragter hos Amerikas oprindelige indianerstammer. Der findes flere end 30 Mardi Gras Indian ”tribes”, der hvert år optræder til karnevallet og bidrager med en vigtig del af byens historiske musikkultur. Tv-serien ”Treme”, om New Orleans efter Katrina, giver et glimrende indblik i Mardi Gras Indians’ rolle og betydning. Glæd jer til en helt særlig ”NOLA”-oplevelse. Eneste danske festival i 2017.

Køb billet

Vil du høre musikken live?

Køb 4-dages partout-armbånd til Tønder Festival
Køb billet
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone