Fotografen Morten Fog har i en årrække taget billeder af musikere til Tønder Festival. Det er der kommet en række markante portrætter ud af – nye sider af kendte ansigter. Nu er 15 billeder af danske musikere med tilknytning til Tønder valgt ud til en udstilling, som vises i Schweizerhalle – Tønder Kulturhus fra 3. april 2017.

I den forbindelse inviterer vi til åbent hus fredag 31. marts kl. 16–17.30 i Schweizerhalle – Tønder Kulturhus.

Bag om billederne
Ideen til billedprojektet kommer fra Maria Theessink, kunstnerisk leder på Tønder Festivalen, som ønskede nogle anderledes portrætter af musikerne på festivalen. Det blev fotograf Morten Fogs opgave at tage billederne i løbet af festivaldagene i Tønder.

Resultatet kan nu ses i stort format i Schweizerhalle, hvor fotografierne skal hænge i caféområdet.
Til receptionen vil Maria Theessink fortælle om ideen med portrætterne, og fotograf Morten Fog vil fortælle om arbejdsprocessen med billederne. Herudover vil en af de portrætterede musikere, Jacob Dinesen, optræde med en sang.

Se også Morten Fog Photography

Foto: Folkeklubben (Morten Fog)

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone