Campingholdet søger medarbejdere, der brænder for give festivalgæsterne en god oplevelse, mens de opholder sig på campingpladsen. Campingpladsen åbner allerede søndag før festivalen, og derfor skal man som medarbejder på campingholdet kunne arbejde 18 timer i tidsrummet søndag den 20. august til tirsdag den 29. august og have mindst én vagt under festivalen.

Tønder Festivals campingplads ligger i forlængelse af festivalpladsen i Tønders smukke natur omgivet af diger og vand. På campingpladsen kan der ligge omkring 10.000 festivalgæster, som har adgang til campingkøbmand, campingscene, toiletfaciliteter og badefaciliteter.

Arbejdsopgaver:
• Anvise festivalgæsterne den korrekte placering på campingpladsen
• Køre skrald, så campingpladsen fremstår indbydende og ren
• Ordne bad og toiletter på campingpladsen
• Ad hoc opgaver på campingholdet

Du får:
• Et medarbejder partoutarmbånd til festivalen
• Overnatning på medarbejdercamping.
• En invitation til medarbejderfesten.

Er du interesseret eller har du spørgsmål så kontakt A-leder, Martin Hansen på tlf.: 51 56 98 33 eller mail: hansen_san@live.dk. Send din ansøgning til Martin Hansen på hansen_san@live.dk senest den 30. marts 2017.

Tønder Festival er Nordeuropas største festival for folkemusik og har eksisteret siden 1974. Festivalen har opnået en position som en af de mest respekterede folk- og rootsfestivaler i verden.

Tønder Festival afvikles hvert år i august måned og har ca. 2200 frivillige medarbejdere under festivalen, 200 årsfrivillige og et sekretariat bestående af en økonomimedarbejder, en festivalmedarbejder, en kunstnerisk leder og en administrerende direktør.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone