Til Vinoteket søger Tønder Festival en frivillig B-leder, der indgår i et lederteam bestående af 3 frivillige ledere. Vinoteket er en lille hyggelig franskinspireret restaurant midt på festivalpladsen. Der bliver serveret forskellige franske retter, som for eksempel ”Tarte flambee”, mulligatawny suppe, vinbjergsnegler, camembert og blåmuslinger i hvidvinssauce.

Arbejdsopgaver som B-leder:

  • Du deltager i tre ledermøder og et vinterevalueringsmøde årligt.
  • Du står for koordineringen af de frivillige, især i marcato.
  • Du hjælper til med varebestilling før festivalen.
  • Du deltager i opbygningen af funktionen i ugen op til festivalen og hjælper med nedbrydningen i dagene efter festivalen.
  • Du indgår i vagtplanen om bagvagten med de øvrige ledere under festivalen.
  • Du har ansvaret for de frivillige medarbejdere og sikkerhed på funktionen sammen med de andre ledere under festivalen.
  • Du deltager i fællesmorgenmøder under festivalen.

 Vi kan tilbyde:

  • Et spændende ansvarsområde samt muligheden for at gøre en forskel.
  • Indblik i hvordan en større musikfestival afvikles.
  • Deltagelse i Tønder Festivals nye lederuddannelse.
  • Ledererfaring.
  • Samarbejde med et hold af engagerede frivillige, der brænder for Tønder Festival.

Kontaktoplysninger og ansøgningsfrist:
Ansøgningen sendes til bettinac63@gmail.com senest den 1. oktober 2017. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte A-leder hos Vinoteket, Bettina Clausen, på mail bettinac63@gmail.com.

Tønder Festival er Nordeuropas største festival for folkemusik og har eksisteret siden 1974. Festivalen har opnået en position som en af de mest respekterede folk- og rootsfestivaler i verden, og besøges af ca. 25.000 gæster.

Tønder Festival afvikles hvert år i august måned og har ca. 2700 frivillige medarbejdere under festivalen, 200 årsfrivillige og et sekretariat bestående af en økonomimedarbejder, en festivalmedarbejder, en pladsansvarlig, en kunstnerisk leder og en administrerende direktør.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone