Tønder Festival har et mangfoldigt publikum og tiltrækker derved også rigtig mange børnefamilier. Vi vil gerne møde børnene i børnehøjde med et nyt børneunivers på festivalpladsen.

Vi søger én frivillig, som kan skabe et kreativt, magisk, inspirerende og spændende børneunivers, som indbyder børn til leg. Området må gerne være for forskellige aldersgrupper samt målgrupper med interesser fra udklædning til ”graffiti”.

 

Arbejdsopgaver:

  • Du står for idégenerering af det nye børneunivers i samarbejde med festivalens ledelse og atmosfæregruppe
  • Du er med til at føre idéen ud i praksis
  • Du skal stå for planlægning og afvikling af forskellige aktiviteter under selve festivalen
  • Du deltager i opbygningen op til festivalen samt nedbrydningen efter festivalen

 

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende ansvarsområde med mulighed for at sætte sig eget præg
  • Deltagelse i Tønder Festivals lederuddannelse
  • Ledererfaring
  • Samarbejde med et hold af engagerede frivillige, der brænder for Tønder Festival
  • Medarbejderarmbånd til festivalen
  • Invitation til Medarbejderfesten
  • Indblik i hvordan en større musikfestival afvikles

 

Kontaktoplysninger, ansættelsesforhold og ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist: 1. november 2017.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Administrerende Direktør, Kirstine Uhrbrand på tlf.: 21813793 eller mail til kirstine@tf.dk.

Tønder Festival er Nordeuropas største festival for folkemusik og har eksisteret siden 1974. Festivalen har opnået en position som en af de mest respekterede folk- og rootsfestivaler i verden.

Tønder Festival afvikles hvert år i august måned og har ca. 2200 frivillige medarbejdere, 180 frivillige ledere og et sekretariat bestående af en økonomimedarbejder, en festivalmedarbejder, en pladsansvarlig, en kunstnerisk leder og en administrativ leder.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone