Placering
Der er reserveret plads til festivalgæster med bevægelseshandicap tæt ved Indgang Syd. Her findes også toilet og bad for handicappede. Du vil få tildelt en plads af en campingfrivillig ved ankomst.
Campingbillet
Ønsker du at overnatte på Tønder Festivals handicapcamping, bedes du sende en mail til info@tf.dk, hvor du vedhæfter dokumentation for dit handicap. Derefter får du tilsendt et betalingslink, hvor du kan købe din handicapcampingbillet. Al overnatning på handicapcamping er inkl. strøm og kan ikke fravælges.
Hvis du ønsker at bo i Tenthouse, placeret i handicapområdet, skal du anføre dette i din mail. Så vil den stå klar, når du ankommer.
Ledsagerbillet til overnatning
Hvis du har behov for en ledsagerbillet til overnatning på campingområdet, bedes du ligeledes angive det i din mail til info@tf.dk og vedhæfte hjælperbevis, bevillingsskrivelse eller lignende dokumentation.
Hvis hjælperen overnatter i samme enhed som du, skal dette fremgå af din mail, hvorefter et gratis personcamping vil blive sendt til hjælperen. Hvis hjælperen overnatter i separat overnatningsenhed skal der tilkøbes en yderligere campingbillet for egen regning.
På handicapcamping gælder i øvrigt de samme regler som på resten af campingpladsen.