(På billedet: Jeffrey Foucault og band)

Desværre må skotske Shooglenifty aflyse koncerten på Tønder Festival 2016. Amerikanske Jeffrey Foucault og hans band træder til i stedet.

Midt i glæden over stor interesse og varm vejrudsigt har Tønder Festival modtaget en aflysning. Shooglenifty, et af Skotlands banebrydende folkrock-orkestre, er desværre nødt til at aflyse deres koncert på festivalen.

Trommeslageren James Mackintosh, en af hovedkræfterne bag bandets sound og udtryk, er indlagt på grund af en skade i det ene ben. Shooglenifty sender en hilsen til publikum og festivalen: ”Det er med stor beklagelse, at bandet har været nødt til at aflyse vores optræden på Tønder Festival. Vi undskylder over for alle, der gerne ville se os, og håber at vi vil se jer snarest.”

Shooglenifty skulle have givet koncert fredag 26. august kl. 19.30 på Open Air Scenen. Heldigvis er en anden fremragende kunstner trådt til, nemlig den amerikanske sanger og sangskriver Jeffrey Foucault og hans band.

”Vi ønsker James Mackintosh det allerbedste. Og vi er glade for, at Jeffrey Foucault, der i forvejen spiller på festivalen, er klar til at træde til,” siger Maria Theessink, kunstnerisk leder af Tønder Festival.

På plakaten:
Jason Isbell (USA), Rosanne Cash with John Leventhal (USA), The Avett Brothers (USA), Tina Dickow (DK), Blind Boys Of Alabama (USA), Rock My Soul feat. The McCrary Sisters & The Fairfield Four (USA), Rob Ickes & Trey Hensley (USA), Eddi Reader, Sofia Karlsson & Cathy Jordan med Gustaf Ljunggren og Roger Tallroth (SCO/IRL/S), A. J. Croce (USA), Tim O’Brien (USA), Mary Gauthier (USA), Mánran (SCO), Eilen Jewell (USA), Hudson Taylor (IRL), Anderson East (USA), Fortunate Ones (CAN), Dustbowl Revival (USA), Adam Holmes and The Embers (SCO), Rura (SCO), Karine Polwart (SCO), Niels Skousen (DK), Scott Wood Band (SCO), Folkeklubben (DK), Peatbog Faeries (SCO),The Dead South (CAN), Treacherous Orchestra (SCO), The Nordic Fiddlers Bloc (N, S, SCO), Eliza Carthy & The Wayward Band (UK), The Chair (SCO), Mick Flannery (IRL), Del Barber (CAN), A Blues & Roots Revue med Hans Theessink, Big Daddy Wilson og Eric Bibb (USA, NL), The Steel Wheels (USA), Spirit Family Reunion (USA), Ten Strings And A Goat Skin (CAN), Flook (IRL), Väsen (S), The Barra MacNeils (CAN), The String Sisters (USA, N, S, IRL, SCO), The Panorama Jazz Band (USA), Jonah Blacksmith (DK), Corey Ledet (USA), Three Tall Pines (USA), Talisk (SCO), Kira Skov (DK), Signe Svendsen (DK), The Elephant Sessions (SCO), Ross Ainslie & Jarlath Henderson Band (SCO/IRL), Margo Price (USA), King James & The Special Men (USA), Caitlin Canty (USA), Jeffrey Foucault (USA), Triakel (S), Niels Hausgaard DK), Jacob Dinesen (DK), Ben & Anita (USA, CAN), FolkBaltica Ensemble (DK, D), ROD (DK), Folk Spot: Basco + Jullie Hjetland – Himmerland – Fru Skagerrak – Sherzandum – Fromseier/Hockings – D.u.K – Elof & Wamberg (DK) – Odde & Holmen (N).

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone