Det første resultat af et helt nyt samarbejde mellem Tønder Festival og SPOT Festival er nu klar: Syv danske folk/roots-orkestre er udpeget af en international branche-jury til årets Folk Spot Denmark-arrangement på Tønder Festival 25. og 26. august.

De udvalgte bands er:
Floating Sofa Quartet
World On A String
Spöket i Köket (billedet)
Mallebrok
Det Yderste Hav
Zenobia
Andreas Tophøj & Rune Barslund

Hertil kommer et norsk orkester (offentliggøres senere) som led i en udvekslingsaftale mellem Folk Spot Denmark og den norske showcase-festival FolkeLarm. Samtlige otte orkestre vil spille showcase-koncerter på Tønder Festival 25. og 26. august som led i Folk Spot Denmark.

På Folk Spot Denmark kan musikbranchen komme helt tæt på musikerne og få en fornemmelse af det miljø, som musikken lever i. Arrangementet giver desuden de inviterede gæster mulighed for at opleve Tønder Festival, som i over 40 år har været en af de mest toneangivende folk- og roots-festivaler i Europa, og som i år har navne som Lucinda Williams (USA), Shovels & Rope (USA), Loudon Wainwright III (USA), Marc Cohn (USA), Daniel Norgren (S), Grant-Lee Phillips (USA), Savage Rose (DK), Foy Vance (ENG), Allan Olsen (DK), Jacob Dinesen (DK) og mange andre på plakaten.

SE MERE OM KUNSTNERNE PÅ TØNDER FESTIVAL 2017

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Email this to someone