B. B. King Tribute feat. Mike Andersen, Shaka & James Loveless, Thorbjørn Risager m. fl.(DK, D)

Home/B. B. King Tribute feat. Mike Andersen, Shaka & James Loveless, Thorbjørn Risager m. fl.(DK, D)

B. B. King Tribute feat. Mike Andersen, Shaka & James Loveless, Thorbjørn Risager m. fl.(DK, D)

Fredag 24. august: Telt 2: 23:30
Se hele programmet

Så bliver det ikke meget større, hvis man har hang til elektrisk urban blues med hele pakken. Guitarist og sanger Mike Andersen er vært for dette festfyrværkeri af en tribute-koncert, som hylder den legendariske amerikanske bluessanger og -guitarist B. B. King (1925-2015). En lignende koncert blev afholdt i Amager Bio i 2015, og nu kommer den eksklusivt til Tønder. B. B. King har været et afgørende forbillede og en enorm inspiration for Mike Andersen, så det er naturligt, at han leder slagets gang. Med sig har han et stort band med blandt andre tre blæsere. Og så er der gæstesolister i sværvægtsklassen. Shaka og James Loveless væltede Amager Bio i 2015, så glæd jer til en unik mulighed for at høre sønnen i musikalsk forening med sin far, bluessanger gennem mange årtier.

Danske Thorbjørn Risager har som bluessanger høstet stor international succes, og både han og Mike Andersen har et stort publikum i Tyskland. Nabolandet bliver også repræsenteret, nemlig med den roste bluesguitarist og sanger Henrik Freischlader, som Mike Andersen har spillet sammen ved tidligere lejlighed. Desuden medvirker danske Morten Larsen som solist. Med andre ord: En helt eksklusiv bluesoplevelse – kun i Tønder.

Facebook

Twitter