Birds of Chicago (USA/CAN)

Home/Birds of Chicago (USA/CAN)

Birds of Chicago (USA/CAN)

Torsdag 22. august: Bolero: 13:00
Se hele programmet

Fredag 23. august: Telt 2: 17:15
Se hele programmet

Klassisk americana kombineret med elementer fra den globale musikscene samt en god portion rootsrock. Birds of Chicago har med det seneste album “Love in Wartime” (2018) slået fast, at de har meget at byde på. Birds of Chicago består af parret Allison Russell, vokal, guitar, og JT Nero, vokal, guitar. Allison Russell er fra Canada, og JT Nero fra midtvesten i USA. De kom begge fra andre bands og begyndte det musikalske samarbejde i 2011. Deres første album, “Birds of Chicago”, udkom i 2012. En optræden på Folk Alliance i Memphis var et vigtigt startskud, og de følgende år turnerede Birds of Chicago flittigt og sendte flere udgivelser ud i verden. I 2017 gik de i studiet og påbegyndte indspilningerne af “Love in Wartime”. Albummet indeholder, som titlen antyder, sange om håb og tro på kærligheden midt i en turbulent tid. Albummet er produceret af Luther Dickinson fra bandet North Mississippi Allstars. Eneste danske festivalkoncert i 2019.