Blair Dunlop (UK)

Home/Blair Dunlop (UK)

Blair Dunlop (UK)

Sangskriver og guitarist Blair Dunlop (født i 1992) har udgivet fire album og to EP’er siden 2011, og han er udråbt som et af de mest interessante yngre navne på den britiske folkscene. Han har vundet flere priser, blandt andet The Horizon Award 2013 ved BBC Radio 2 Folk Award. Det musikalske talent har Blair Dunlop ikke fra fremmede. Han er søn af Ashley Hutchings, der har været medskaber af Fairport Convention, Steeley Span og The Albion Band. Sidstnævnte har Blair Dunlop i øvrigt også været medlem af i en årrække. Blair Dunlops seneste album er “Notes From An Island” (2018), som en britisk anmelder har kaldt for hans mest helstøbte til dato. Et album, hvor Blair Dunlop fletter Brexit-emner som grænsedragninger og national isolation ind i sangene. Guitar Magazine har givet Blair Dunlop disse ord med på vejen: “Han kunne være med til at bringe genren frem i den forreste del af den britiske musikscene.” Eneste danske festivalkoncert i 2019.

(Foto Elly Lucas)