Caamp (USA)

Home/Caamp (USA)

Caamp (USA)

Torsdag 23. august: Pumpehuset: 21:45
Se hele programmet

Fredag 24. august: Bolero: 01:00
Se hele programmet

Det er ikke hver dag, at en duo bestående af guitar og banjo topper hitlisterne. Men i 2016 røg sangen ”Ohio” ind som nummer fire på US Spotify’s Viral Chart, og debutalbummet opnåede 2,5 millioner streams. Caamp består af guitarist Taylor Meier og Evan Westfall på banjo. De kommer begge fra Columbus, Ohio, og de har siden 2012 skrevet sange og musik sammen. Det var først i 2015, de besluttede sig for at satse hundrede procent på musikken. Stilen er rå og kraftfuld indie-folk, og Meier og Westfall leverer den for fuld skrald. Taylor Meiers mørke stemme er blevet sammenlignet med Ray LaMontagne, og sammen med Evan Westfalls banjo udgør det i høj grad den karakteristiske lyd, der har givet stødet til Caamps berømmelse.

I 2017 har duoen udgivet to singler, og missionen er klar: De vil spille deres sange for folk, der gider høre på dem, rejse verden rundt og optræde på de sejeste spillesteder. Tønder Festival byder dem velkommen, og koncerten er duoens eneste festivalkoncert i Danmark i sommeren 2018.

Facebook

Twitter