David Ramirez (USA)

Home/David Ramirez (USA)

David Ramirez (USA)

Lørdag 25. august: Bolero: 22:15
Se hele programmet

Søndag 26. august: Telt 2: 15:15
Se hele programmet

Fra Austin, Texas, kommer sanger, sangskriver og guitarist David Ramirez, der er godt på vej til et gedigent gennembrud. Hans fjerde album ”We’re Not Going Anywhere” fra 2017 har fået fremragende anmeldelser, og rygterne om hans sjælfulde sange, intense stemme og kraftfulde koncerter løber tværs over USA og er også nået til Europa. Albummet ”We’re Not Going Anywhere”, der er efterfølgeren til det ligeledes roste album ”Fables” fra 2015, tager David Ramirez fat på aktuelle politiske og sociale spørgsmål i det USA, der ledes af præsident Donald Trump.

På sin Facebookside skriver Ramirez blandt andet, at det skærer i hans hjerte, at så mange kulturer i USA bliver betragtet som uamerikanske. Han er halvt mexikaner og bringer sin egen historie med ind i sangene, og som flere anmeldere skriver, gør han det med en autenticitet og kunstnerisk styrke, der rammer publikum lige i hjertet. David Ramirez udgav sit første album i 2003 og har været forbi Nashville, inden han for år tilbage slog sig ned i Austin. Eneste danske festivalkoncert i 2018.

Facebook

Twitter