Dervish (IRL)

Home/Dervish (IRL)

Dervish (IRL)

Lørdag 24. august: Telt 2: 16:30
Se hele programmet

I 2001 fejrede Dervish ti års-jubilæum med udgivelsen “Decade”, der kiggede tilbage på et succesfuldt årti. Helt fra starten har de traditionelle melodier og sange fra County Sligo og Leitrim været rygraden i Dervish, og vildskaben og skønheden i det vejrbidte nordvestlige Irland forplantede sig i musikken. Som spydspidser for nullernes bølge af nye irske trad-bands, turnerede Dervish i hele verden, og i hjemlandet nævnes gruppen som et af de mest indflydelsesrige på linje med Bothy Band og The Chieftains. Dervish’ besætning har været stort set uændret siden gruppens start og udgør Cathy Jordan (sang og bodhran), Brian McDonagh (mandola), Tom Morrow (violin), Michael Holmes (bouzouki), Shane Mitchell (to-rader) og Liam Kelly (fløjter). Sammen har de igennem 25 år udviklet deres sammenspil til nærmest perfektion og samtidigt bibeholdt en kæmpe glæde ved at spille musikken fra deres hjemegn. I april udgav Dervish det første album i over fem år, der med titlen “The Great Irish Songbook” gæstes af bl.a. Steve Earle, Rhiannon Giddens, Vince Gill og Kate Rusby.

(Foto: Collin Gillen)