Dreamers’ Circus (DK, S)

Home/Dreamers’ Circus (DK, S)

Dreamers’ Circus (DK, S)

Lørdag 24. august: Bolero: 13:00
Se hele programmet

Søndag 25. august: Telt 2: 15:45
Se hele programmet

I 2018 kunne hele Danmark følge Dreamers’ Circus, da trioen tog med Søren Ryge til Færøerne. Det blev til to programmer, der blev sendt på DR1 i den bedste sendetid. I programmerne satte trioen musik til billeder af Færøernes storslåede og forførende natur. Dreamers’ Circus består af harmonikaspiller og pianist Nikolaj Busk, cittern- og træskoviolinspiller Ale Carr og violinisten Rune Tonsgaard Sørensen. Sidstnævnte modtog Kronprinseparrets kulturelle Stjernedryspris i 2013 er blevet nomineret til en amerikansk Grammy sammen med Den Danske Strygekvartet. Dreamers’ Circus tager udgangspunkt i den nordiske folkemusik. Med input fra den klassiske musik, jazzen og elektronisk ambient skaber Dreamers’ Circus et forfinet klangunivers, hvor drømmende sekvenser afløses af intens og kraftfuld folkemusik, der river publikum op fra stolene. Det meste af musikken er nykomponeret, men man kan også opleve en sønderhoning eller to, hvor trioen bærer traditionerne frem med respekt for rødderne. Dreamers’ Circus har spillet overalt i verden fra Roskilde Festival til Utzons operahus i Sydney.

(Foto: Caroline Bittencourt)