FolkBALTICA Ensemble (DK, D)

Home/FolkBALTICA Ensemble (DK, D)

FolkBALTICA Ensemble (DK, D)

Søndag 25. august: Telt 2: 11:00
Se hele programmet

NB! FolkBALTICA Ensemble spiller også på årets skolekoncert fredag 23. august – kl. 10.30!

Når de er sammen taler de dansk, tysk og engelsk, men det fælles sprog er musikken. FolkBALTICA Ensemble består af omkring 50 unge musikere fra sydlige Danmark og den tyske region i Slesvig-Holsten. Orkestret er opstået i forbindelse med den årlige folkBALTICA Festival, som finder sted i midten af maj. FolkBALTICA Ensemble er denne festivals ungdomsorkester, som både geografisk og musikalsk krydser grænser for traditionel og nutidig folkemusik. Violinisten Harald Haugaard står som kunstnerisk leder af folkBALTICA Festivalen i spidsen for ensemblet, som har til formål at udvikle unge talenter og bevare og forny folkemusiktraditionerne i grænselandet. Tønder Festival støtter aktivt talentmassen og fødekæden i folkemusikmiljøet, og det er efterhånden blevet en tradition, at FolkBALTICA Ensemble optræder på festivalen. Både til en egen koncert og i forbindelse med den store skolekoncert for elever fra skoler på begge sider af den dansk/tyske grænse. Så endnu engang kan publikum i Tønder opleve dette sprudlende ungdomsorkester.