Folkeklubben (DK)

Home/Folkeklubben (DK)

Folkeklubben (DK)

Med sangskriver, sanger og guitarist Kjartan Arngrims danske tekster og med et enkelt lydbillede skabt sammen med trommeslager Rasmus Jusjong og guitarist Rasmus Dall har Folkeklubben ramt plet i den danske folkesjæl. I 2018 udgav de deres fjerde album, “Sort Tulipan”, og releasekoncerten fandt sted i Tønder. Hvorfor? Jo, Folkeklubben har er særligt varmt forhold til Tønder. Mange publikummer vil nok huske, da Folkeklubben i 2013 gæstede festivalen første gang og spillede i Telt 2. Folkeklubben husker det særdeles tydeligt: ”Da vi ankom til Tønder første gang, var vi virkelig et grønt orkester. Vi skulle spille to koncerter i Telt 2. Det blev to koncerter, vi aldrig vil glemme, og som betød et vendepunkt i vores karriere,” har bandet tidligere fortalt. Folkeklubben har med held forenet det, de selv betegner som grundpiller i deres band-identitet: Dannelse, galskab og folkelighed.

(Foto: Kristian Holm)