Gawurra (AUS)

Home/Gawurra (AUS)

Gawurra (AUS)

Lørdag 25. august: Telt 2: 13:15
Se hele programmet

Søndag 26. august: Klubscenen: 20:00
Se hele programmet

Fra North East Arnhem Land i Australien kommer denne unikke sanger og sangskriver. Gawurra Gaykamangu tilhører Yolngu-stammen, som er en del af den oprindelige australske befolkning. Han synger på det oprindelige sprog gupapuyngu, og hans lyse stemme og sangenes næsten spirituelle karakter skaber en særegen musikalsk intensitet. Så stærk, at Gawurra i løbet af kort tid har opnået enorm national interesse i Australien. Og nu også internationalt. Gawurra har modtaget flere priser og nomineringer, blandt andet en nominering for Best World Music Album i 2016 ved ARIA Awards (australsk grammy) for albummet ”Ratja Yaliyali”, som er sange inspireret af den traditionelle musik i hans hjemland. Udgivelsen blev kåret som årets album ved den australske National Indigenous Music Awards i 2016. Også det amerikanske magasin Rolling Stone var gavmilde med en flot anmeldelse.

I løbet af 2017 har Gawurra turneret og optrådt på udsolgte koncertsteder i Australien. Nu gælder det Tønder Festival, hvor man for første gang i Danmark kan opleve Gawurra. Eneste koncert i Danmark i sommeren 2018.

Facebook

Twitter