Gentlemen’s Circle (USA, CAN, AUS, DK)

Home/Gentlemen’s Circle (USA, CAN, AUS, DK)

Gentlemen’s Circle (USA, CAN, AUS, DK)

Søndag 25. august: Telt 1: 14:00
Se hele programmet

Både i 2018 og 2017 har de særlige eftermiddagskoncerter Women’s Circle og Gentlemen’s Circle været store succeser. Og publikum bliver naturligvis ikke snydt i år, hvor begge koncepter er på programmet. Seks sangskrivere mødes på scenen til Gentlemen’s Circle, og det bliver en fornem blanding: Fra USA kommer Chris Smither, som har besøgt Tønder flere gange, samt hans noget yngre kollega Ian Noe, som er ny på Tønder-plakaten. Fra Australien kommer William Crighton, som begejstrede på festivalen sidste år, og Dan Sultan, som måtte aflyse sidste år, men er med i år. Fra Canada er der besøg af James Keelaghan – velkendt under teltdugen i Tønder, og Danmark er repræsenteret af Poul Krebs. Ideen med “Songwriter’s Circle” er langt fra ny. Det har altid været en del af Tønder Festivals identitet at skabe de særlige koncertøjeblikke, hvor sangskrivere fra nær og fjern mødes på scenen, skiftes til at være i front, spiller med på hinandens sange og fortæller gode historier.