Ímar (SCO/IRL/IOM)

Home/Ímar (SCO/IRL/IOM)

Ímar (SCO/IRL/IOM)

Torsdag 22. august: Telt 1: 23:30
Se hele programmet

Fredag 23. august: Pumpehuset: 17:30
Se hele programmet

Medlemmerne fra Ímar er vokset ud af session-scenen i Glasgow. Det er kun uilleann piper og fløjtespiller Ryan Murphy, der kommer fra Irland, men den irske musik har i den grad fundet vej til kvintettens repertoire. Ímar tager fat på mindre kendte melodityper som polkaer og slides, og selvom instrumenteringen kan virke meget traditionel, så giver de uforudsigelige arrangementer stor originalitet til musikken. Udover Ryan Murphy består Ímar af Andy Brown (bodhran), Tomás Callister (violin), Adam Rhodes (bouzouki og guitar) og Mohsen Amini (concertina). Hver især har de vundet nationale mesterskaber i deres respektive instrumenter og modtaget et væld af priser – både som solister og med andre bands som Mànran, Talisk, RURA og Mabon. Tilsammen udgør Ímar en tæt sammenspillet maskine, der med uventede temposkift og en legende tilgang til det traditionelle materiale høster kæmpe anerkendelse på den internationale trad-folk scene.