Joey Landreth (CAN)

Home/Joey Landreth (CAN)

Joey Landreth (CAN)

Fredag 24. august: Visemøllen: 17:00
Se hele programmet

Publikum i Tønder oplevede i 2015 det canadiske band The Bros. Landreth, som er tilbage i 2018. Samtidig kan man opleve solokoncerter med Joey Landreth, gruppens guitarist, sanger og frontfigur. Den 29-årige canadier fra Winnipeg har mange kvaliteter: Han er en skrap slideguitarist, en glimrende sanger og ferm sangskriver. Stilen er blues og americana, og hans slideguitar får tankerne til at gå mod Lowell George, Derek Trucks og Bonnie Raitt. Sidstnævnte har rost The Bros. Landreth til skyerne og har kaldt Joey Landreths guitarspil for ”killer slide”. Ved siden af bandet har Joey Landreth en solokarriere i gang og udgav i 2016 albummet ”Whiskey”. Et album, der er indspillet i hans hjemby Winnipeg.

I et interview til websitet Songfacts fortæller han om, hvordan Winnipeg som relativ lille by har et stærkt og frugtbart musikmiljø, hvor alle musikere kender hinanden, og at det er med til at fremme kvalitet og kreativitet. Eneste danske festivalkoncert i 2018, og det samme gælder for The Bros. Landreth.

Facebook

Twitter