Kellermensch (DK)

Home/Kellermensch (DK)

Kellermensch (DK)

Torsdag 23. august: Telt 1: 23:30
Se hele programmet

Fremtiden så lys ud, da Kellermensch i 2012 skrev under på en international pladekontrakt. Esbjergenserne havde i 2009 udgivet den selvbetitlede debut, og i de kommende par år optrådte de på Roskilde Festival og på flere store europæiske branchefestivaler. Det blev til intensiv turnévirksomhed i Danmark og udlandet, og i 2012 stod Kellermensch for den prestigefyldte åbning af Roskilde Festivals Orange Scene. Mens verden tørstede efter Kellermensch’ mørke og dystopiske rockmusik, blev der pludseligt stille omkring bandet. Arbejdet med et nyt album trak ud, bandet og pladeselskabet Universal Music gik hver til sit, og Kellermensch førte de følgende år en kældertilværelse. Den kreative kraft var dog uhyre stærk, og i starten af 2017 var opfølgeren til den succesfulde debut klar. Albummet ”Goliath” blev rost til skyerne i Danmark og i Tyskland. Det førte til et job på Spot Festival og et storstilet comeback på Roskilde Festival, hvor Kellermensch fyrede den af over for 16.000 publikummer.

I spidsen står Sebastian Wolff, som med stor alsidighed i stemmen tager publikum på en stemningsfuld rejse til kanten af afgrunden, hvor den dystre, håndspillede og organiske rock brydes af melodiske strygere.

Facebook

Twitter