Laura Mo (DK)

Home/Laura Mo (DK)

Laura Mo (DK)

Fredag 24. august: Klubscenen: 22:45
Se hele programmet

Den originale og underfundige danske sangerinde og sangskriver Laura Mo er tilbage i Tønder, og med sig har hun det helt nye album, ”Steppebrand” (april 2018), samt sit band. Laura Mo byder på en cocktail af energi på scenen, en evne til at nå ud til hver en sjæl blandt publikum, danske tekster med bid og vid og musikalsk inspiration fra amerikansk rootsmusik. Laura Mo kommer fra Vendsyssel og har været en del af den danske scene siden midten af 00’erne. Hun udgav sit debutalbum ”Alkymi” i 2007 og albummet ”Motel” i 2012. Begge udgivelser fik stribevis af gode anmeldelser, og det blev også til to nomineringer til Danish Music Awards samt to nomineringer til Gaffa-Prisen. En anmelder skrev om ”Motel”: ”Et album med smuk poesi og en vokal, der tør tage bivejene ud til de mest skæve moteller.” Laura Mo har været flittig på landevejene og turneret både solo bevæbnet med femstrenget banjo, guitar og stortromme og i selskab med sit band. Laura Mo har på sin Facebookside skrevet om sangen ”Steppebrand”, at den er inspireret af hendes nu afdøde far. ” I ethvert menneskeliv findes andre mennesker, som hver især gør en kæmpe forskel, som sparker til os, som løfter os, som inspirerer os, som tænder vores gnist og fyrer op for vores livsglæde.”

Facebook

Twitter