Mike Elrington (AUS)

Home/Mike Elrington (AUS)

Mike Elrington (AUS)

Der er fuld power på, når den næsten to meter høje Mike Elrington går på scenen. Hans rå vokal, mesterlige guitarspil og sange i blues- og rootsrockgenren har bragt ham frem som et af Australiens store navne, og han modtog i 2016 prisen “Singer/Songwriter Of The Year” ved The Australian Independent Music Awards. Siden Mike Elrington fra Adelaide som 18-årig begyndte musikerkarrieren, har han turneret utrætteligt i Australien, New Zealand og Storbritannien og har udgivet ni album. Det seneste er livealbummet “Live at the Flying Saucer” fra 2017. I et interview til webmagasinet Australian Musician fortæller Mike Elrington, at han for alvor tog fat på guitarspillet efter at have hørt en plade med Jimi Hendrix. Især blev han inspireret af nummeret “Red House”, der bragte ham på sporet af bluesmusikkens mestre såsom Muddy Waters, Junior Wells og Buddy Guy. Eneste danske festivalkoncert i 2020.