Mo Kenney (CAN)

Home/Mo Kenney (CAN)

Mo Kenney (CAN)

Mo Kenney fra Nova Scotia i Canada er stærkt på vej frem både i sit hjemland og internationalt. Den 29-årige sangerinde, sangskriver og guitarist har turneret med blandt andre Ron Sexsmith og Joel Plaskett. Sidstnævnte producerede Mo Kenneys debutalbum i 2012. Siden har hun udgivet to album med “The Details” fra 2017 som det seneste. Allerede efter debutalbummet begyndte stjerner og priser at regne ned over Mo Kenney. Sangen “Sucker” modtog i 2013 The SOCAN Songwriting Prize i Canada, og siden er det blevet til en imponerende liste af nomineringer og priser. Albummet “The Details” fik hele to priser ved Nova Scotia Music Award. En anmelder i The Irish Times har beskrevet Mo Kenney’s musik som “en balance mellem folk, metalliske kanter og melodisk power-pop.” Mo Kenney begyndte at spille guitar som 11-årig og var begejstret for klassisk rock a la Led Zeppelin, Pink Floyd og Ozzy Osborne. Interessen drejede nogle år senere over mod indierock, sangskrivning og finger picking guitar. Eneste danske festivalkoncert i 2020.