Niels Hausgaard (DK)

Home/Niels Hausgaard (DK)

Niels Hausgaard (DK)

Jo, selvfølgelig kommer Niels Hausgaard også på Tønder Festival i år. Den danske poet, satiriker, sangskriver, debattør og entertainer har om nogen været med til at præge festivalen og har været med i Tønder siden 70’erne. I år fylder Niels Hausgaard 75 år, og det bliver fejret med en særlig koncert på festivalen. Og naturligvis giver han også sine egne koncerter. Niels Hausgaard er en ener og formår at række ud til et meget stort publikum. Hans årlige vinter/forårskoncerter er en historie i sig selv med udsolgte koncertsale på en fire måneder lang turné rundt i landet. I 2019 er showet navngivet ”Tryk min danske hånd”. Niels Hausgaard trives bedst i mødet med publikum. Hans show er delvist tilrettelagt, men han giver sig selv god plads til improvisation og til at arbejde sammen med publikum.

(Foto: Morten Rygaard)