Ordinary Elephant (USA)

Home/Ordinary Elephant (USA)

Ordinary Elephant (USA)

Med det seneste album “Honest” tager den texanske duo Ordinary Elephant et stort skridt imod de amerikanske folk-tinder. Pete og Crystal mødte hinanden i 2009 ved et open-mic-arrangement i College Station, Texas, og siden blev de til hr. og fru Damore. Musikalsk smelter de to sammen i klingende harmonier, hvor Crystals guitar og Petes clawhammer-banjo-stil skaber et solidt folk’et fundament for de til tider samfundskritiske sange. I 2017 blev Ordinary Elephant hyldet som Artist of the Year ved International Folk Music Awards. Ægteparret valgte herefter at opsige deres fuldtidsjobs for at kunne forfølge den musikalske drøm. “Honest”, der udkom sidste år, blev crowd-funded via Kickstarter, og nyhedsbureauet Associated Press kaldte albummet for ”one of the best Americana albums of the year.” Ordinary Elephant har turneret i det meste af USA, og nu får vi for første gang mulighed for at opleve den intense duo i Europa, når parret står på scenen i Tønder. Eneste danske festivalkoncert i 2020.

(Foto credit: Olive Bridge)