Oysterband (UK)

Home/Oysterband (UK)

Oysterband (UK)

Torsdag 23. august: Telt 1: 15:15
Se hele programmet

Fredag 24. august: Open Air: 19:45
Se hele programmet

Med pladen ”Holy Bandits” fra 1993 blev Oysterband den traditionelle musiks bannerfører, da engelske og irske bands som The Levellers, The Pogues og The Waterboys indtog tidens alternative musikscener. Oysterband startede i Kent som et danseband, der efterhånden begyndte at eksperimentere med til tider kontroversielle arrangementer af de traditionelle dansemelodier. I 1989 udgav bandet ”Ride”, hvor coverversionen af New Orders ”Love Vigilantes” hjalp med at bryde igennem til et nyt publikum. Efterfølgeren ”Freedom and Rain” blev til sammen med folk-divaen June Tabor og vakte opmærksomhed i Nordamerika.

Tilbage i England fik The Oysters en stadig større skare af trofaste fans, der igennem nyhedsbrevet ”The F-Word” fik informationer om bandet og tilbud om at købe særlige udgivelser. Også i Danmark voksede gruppens fanbase, og Oysterband blev flittig gæst på danske festivaler – ikke mindst Tønder – og spillesteder. I 2012 optrådte Oysterband med June Tabor på Tønder Festivals dengang nye Open Air-scene. 2017 og 2018 er dedikeret gruppens 40 års jubilæum-turné. Eneste danske festivalkoncert i 2018.

Facebook

Twitter