Poul Krebs & Henning Kvitnes med band (DK, NO)

Home/Poul Krebs & Henning Kvitnes med band (DK, NO)

Poul Krebs & Henning Kvitnes med band (DK, NO)

To nordiske sangskrivere sammen med et særdeles stærkt band udgiver nyt album og giver eksklusiv releasekoncert på Tønder Festival 2019. Myreflittige Poul Krebs har et meget stort publikum herhjemme, og det samme har Henning Kvitnes i Norge. De to sangskrivere mødtes for 30 år siden, og de har indimellem deres respektive solokarrierer arbejdet og turneret sammen. Nu har de indspillet en række både nye og gamle sange, og albummet bliver præsenteret på årets Tønder Festival. “Tønder er den festival, vi helst vil spille på med det her set-up. Pladen er ikke et studiealbum med en producer, men er helt tæt på vores livelyd,” siger Poul Krebs. Bandet i studiet og på scenen består af: Palle Hjorth, tangenter, Rune Kjeldsen, guitar, Troels Skærbæk, bas, og Rasmus Valldorf, trommer. I løbet af efteråret 2019 turnerer Krebs, Kvitnes og band i både Danmark og Norge. Henning Kvitnes har i 2018 været på en lang 40 års jubilæumsturné og udgivet albummet “60 runder rundt sola”. Poul Krebs har haft travlt med turné herhjemme og med sit seneste album et “Maleren og delfinerne i bugten”.