Richard Inman (CAN)

Home/Richard Inman (CAN)

Richard Inman (CAN)

Lørdag 25. august: Visemøllen: 15:15
Se hele programmet

Søndag 26. august: Pumpehuset: 16:30
Se hele programmet

Winnipeg i provinsen Manitoba i Canada er en relativ lille by, men har en blomstrende musikscene med godt gang i den. Spillestederne i byen samt ikke mindst Winnipeg Folk Festival har været et vigtigt springbræt for sangskriveren Richard Inman. Hans solokarriere tog fart i 2014, og samtidig arbejdede han med bandet The Madtrappers. Richard Inman har i et interview fortalt, at nogle af hans største inspirationskilder er de legendariske Texas-sangskrivere Guy Clark og Townes Van Zandt. Countrymusikken er den væsentlige klangbund i Richard Inmans musik, men først og fremmest er han en sangskriver og historiefortæller af høj klasse. Han udgav sit første fuldlængdealbum, ”30 Days”, i 2015.

Allerede året efter kom det næste, ”Richard Inman”, og her får han hjælp fra multiinstrumentalisten, sangskriveren og produceren Scott Nolan. Nolan har også produceret for sangskriverkollegaen William Prince, som medvirker på Richard Inmans seneste album. Samme William Prince spillede i Tønder sidste år og er tilbage i år som en del af festivalens indigenous-tema. Eneste koncert i Danmark i sommeren 2018.

Facebook

Twitter