Sean Rowe (USA)

Home/Sean Rowe (USA)

Sean Rowe (USA)

En kælderdyb stemme, en akustisk guitar og sange med masser af sjæl. Amerikanske Sean Rowe har siden 2004 udgivet fem soloalbum med “New Lore” fra 2017 som det seneste. Han er på Europaturné i december 2019 og er for første gang på Tønder Festival i 2020. Sean Rowe er født i 1975 og kommer fra byen Troy nord for New York. Hans musikalske karriere begyndte på mindre spillesteder og cafeer i hjembyen. I 2004 udgav Sean Rowe sit første album, og et par år senere udkom et livealbum under navnet Mudfunk. Med studiealbummet “Magic” i 2009 kom der for alvor gang i sagerne. Sean Rowe fik samme år tjansen at varme op for det britiske band Noah And The Whale på en turné i Storbritannien. Det førte til en pladekontrakt med selskabet ANTI-, der de følgende år udgav to album med den amerikanske sangskriver. Ved siden af musikken er Sean Rowe en ivrig naturelsker og wild life-entusiast og har i mange år blogget om emnet. Eneste danske festivalkoncert i 2020.

(Foto: Matt Dayak)