Sharon Shannon (IRL)

Home/Sharon Shannon (IRL)

Sharon Shannon (IRL)

Lørdag 25. august: Telt 2: 19:45
Se hele programmet

Søndag 26. august: Telt 1: 10:15
Se hele programmet

Irland har meget at være stolt af, og Sharon Shannon er afgjort et af de navne, der gør den traditionelle irske musik ære. Sharon Shannon, årgang 1968, er kendt som en særdeles glimrende accordion-spiller og violinist. Hun begyndte allerede som barn at optræde, og op gennem 80’erne lærte hun at mestre accordion-instrumentet til fulde. I 1989 kom hun med i gruppen The Waterboys, og i 1991 udgav hun soloalbummet ”Sharon Shannon”. Et album, der endte med at blive det bedst sælgende album med traditionel irsk musik udgivet i Irland.

Veteranerne blandt Tønder Festivals publikum kender Sharon Shannon ganske godt. Hun har besøgt festivalen mange gange, og første gang var i 1992. Shannon har arbejdet sammen med et utal af andre kunstnere, blandt andre Adam Clayton (U2), Steve Earle, Jackson Browne, Christy Moore og John Prine. Hendes seneste album ”Sacred Earth” (2017) er produceret af Justin Adams og bevæger sig i et crossover-univers mellem musik fra Afrika, Mellemøsten og Irland. Eneste danske festivalkoncert i 2018.

Website
YouTube
Ticket Sales/ Billetsalg

 

Facebook

Twitter