The East Pointers (CAN)

Home/The East Pointers (CAN)

The East Pointers (CAN)

Torsdag 23. august: Pumpehuset: 16:30
Se hele programmet

Fredag 24. august: Visemøllen: 22:15
Se hele programmet

Med nye spændende bands som Ten Strings and a Goat Skin, Visthèn og The East Pointers, er der kommet fornyet fokus på Prince Edwards Island, der ligger ud for den canadiske østkyst mellem fastlandet og Cape Breton Island. Hvor Cape Breton i mange år har været eksponenter for den traditionelle skotsk-canadiske folkemusik, så har musikken fra Prince Edwards Island ofte været mere eksperimenterende. Det gælder ikke mindst The East Pointers. Trioen består af fiddler, foot stomper og sanger Tim Chaisson, banjospiller Koady Chaisson og guitaristen Jake Charron. Sammen spiller de lynhurtige melodier og synger sange, der har rødder i folkemusiktraditionerne, men som rækker ind i den tid vi lever i. Sangene og måden, de fremføres på, sender tankerne hen på tidens store stjerner som Ed Sheeran og Jason Mraz. I 2015 vandt The East Pointers en JUNO Award for deres debut-album “Secret Victory”, og trioen turnerede intensivt i Canada, USA og Australien. I 2017 kom opfølgeren “What We Leave Behind”, og her fortsætter The East Pointers med at række ud til en bred skare af lyttere og inviterer dem til at opdage helt nye sider af folkemusikken.

Facebook

Twitter