Women’s Circle (USA, CAN, IRL, DK)

Home/Women’s Circle (USA, CAN, IRL, DK)

Women’s Circle (USA, CAN, IRL, DK)

Lørdag 24. august: Telt 1: 14:15
Se hele programmet

Både i 2018 og 2017 har de særlige eftermiddagskoncerter Women’s Circle og Gentlemen’s Circle været store succeser. Og publikum bliver naturligvis ikke snydt i år, hvor begge koncepter er på programmet. Women’s Circle byder på seks kvindelige sangskrivere fra USA, Canada, Irland og Danmark: Fra USA er det Caitlin Canty, der var her i 2016, samt countrynavnet Leslie Stevens. Fra Nova Scotia i Canada kommer Jenn Grant, og fra Irland, men bosiddende i Canada, Irish Mythen, som besøgte Tønder sidste år. Irske Heidi Talbot deltager – hun er i år på festivalen med bandet Arcade, og fra Danmark er det Signe Svendsen. Ideen med “Songwriter’s Circle” er langt fra ny. Det har altid været en del af Tønder Festivals identitet at skabe de særlige koncertøjeblikke, hvor sangskrivere fra nær og fjern mødes på scenen, skiftes til at være i front, spiller med på hinandens sange og fortæller gode historier.