Køb Billet

4+ Vandretur til Lægan Pumpestation

Kom med på en guidet vandretur på Marskstien og oplev den unikke natur i Tøndermarsken, mens vi hører fortællinger om kulturlandskabet, naturen og det rige dyreliv i marsken, inden turen lægger vejen forbi Lægan Pumpestation.

Tøndermarsken er Danmarks største marskområde. Det menneskeskabte kulturlandskab rummer nogle af Europas vigtigste fuglelokaliteter. Området er desuden en del af Nationalpark Vadehavet, og den vestligste del har status af UNESCO Verdensarv. Historien om vandet i Tøndermarsken kommer til syne i Lægan Pumpestation – med udstilling, en interaktiv model og formidling om pumpestationens betydning for Tøndermarskens afvanding. Her flyttes op til 16.000 liter vand per sekund – inde i pumpestationen kan man se det med selvsyn.

I pumpestationen viser en interaktiv 3D model vandets bevægelse i systemets knudepunkter og fortæller og inviterer besøgende til at deltage og gribe ind i vandets vej i kanalnetværket i Tøndermarsken.

På balkonen er der udsigt over pumpestationens motorer og skovle, som bliver formidlet gennem en række illustrationer, fotos og tekster. Fra tagetagen på Lægan Pumpestation kan gæster nyde udsigten ud over en stor del af Tøndermarsken. En stor landskabsmodel midt i rummet viser hele Tøndermarsken og fremhæver en stor del af områdets vigtigste seværdigheder.

Som billetkøber vælger du selv, om du vil deltage på gåturen tilbage til startstedet, eller om du vil tilkøbe hjemtransport ved Flex Trafik fra Pumpestationen.

Link til køb af transport tilsendes alle billetkøbere efter billetkøb.

Husk praktisk fodtøj og tøj, vand og gerne en kikkert. Med på turen deltager en kyndig naturvejleder som guide.

DKK. : 95

Foran Tønder Kunstmuseum, Wegners Plads 1, 6270 Tønder
24. AUGUST 2022 KL. 10.00 - 13.00

Følg os

Vestergade 80,
6270 Tønder
Åbningstider
Mandag  9-16
Torsdag  9-16

Telefon åben alle hverdage mellem 8-12

Forbehold for ændringer
Tilmeld dig nyhedsbrev
* Skal udfyldes
bookmark
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram