Tønder Festival Non-profit logo
Login

Nyheder

Hyldestkoncert til John Prine søndag aften

20. august 2019

Mesteren selv har meldt afbud på grund af sygdom. I stedet træder en lang række kunstnere til og hylder sangskriveren John Prine søndag aften i Telt 1.

I sidste uge indløb den triste meddelelse, at sygdomsramte John Prine var nødt til aflyse sin aktuelle turné i Europa. Den 72-årige amerikanske sangskriver skulle have givet koncert søndag aften i Telt 1 på Tønder Festival.

Programmet søndag aften ser nu anderledes ud, men publikum bliver ikke snydt for John Prines store sange. Talrige musikere og sangskrivere har nemlig sagt ja til stille op til en stor hyldestkoncert med titlen “All The Best – John Prine Tribute.”

Ved koncerten kan man opleve Luke Winslow-King, Ryan McMahon, John Smith, Irish Mythen, William Crighton, Max Gomez, Caitlin Canty, Tide Lines, Dan Sultan, Martin Harley & Sam Lewis og Poul Krebs. Der er sammensat et særligt backingband til koncerten.

“Vi vil gerne sige stor tak til alle de kunstnere, der prompte har sagt ja til at hjælpe, og vi glæder os til et brag af en koncert,” siger Maria Theessink, kunstnerisk leder af Tønder Festival.

John Prine vender tilbage og giver koncert søndag 30. august på Tønder Festival 2020.

Tønder Festival Logo
Tønder Festival Logo
Vestergade 80,
6270 Tønder
Åbningstider
Telefon:
Mandag: Lukket
Tirsdag-torsdag: kl. 10-12
Fredag: Lukket

Forbehold for ændringer
Tilmeld dig nyhedsbrev
* Skal udfyldes
bookmark
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram